28. oktober 2009
Skakhistorisk Nimzowitsch-aften i SkanderborgAf Morten Rasmussen
Skak er et herligt spil, og det bliver bestemt ikke ringere af, at det har en historie, som ingen andre brætspil kan komme i nærheden af. En af datidens allerstørste karakterer er den dansk-lettiske stormester Aron Nimzowitsch. Inspireret af Nimzos berømte ”Mein System” og Jens Enevoldsens humoristiske ”30 år ved Skakbrættet” har de to skakhistorikere
Per Skjoldager og
Jørn Erik Nielsen brugt flere år på at lege skaklige Sherlock Holmes’er og opsnuse alverdens ukendte info om datidens koryfæer.
Hele projektet ender som et digert stykke skakhistorie, men før det kommer som bogform, har vi i klubben været så heldige at få fat i forfattere til en skakhistorisk aften:
Tirsdag d. 26. januar 2010 (uge 4) kl.19.00.
Arrangementet er åbent for alle så book din kalender allerede nu, yderligere oplysninger er at finde på
www.skanderborgskakklub.dk eller i Skakbladet nr. 6/2009.