Søg i nyheder Kontakt cms Sitemap



Aktuelle turneringer:
Indbydelser:


uk


24. februar 2010 PrintvenligFrits Justesen død
Af Claus Andersen
Skakklubben Rokaden, Randers har mistet en af sine trofaste medlemmer, Frits Justesen, der døde pludseligt tirsdag den 23/2, 75 år gammel. Frits var om nogen klubbens mand. Altid glad og positiv med gode ideer og forslag til klubbens aktiviteter. Altid til rådighed ved holdkampe, forvalter af klubbens materialer gennem mange år og en aktiv deltager i såvel lokale turneringer som turneringer rundt omkring i landet. Frits var om nogen kendt for sin aktive deltagelse i Dansk Skak Unions korrespondanceturneringer såvel individuelt som på klubbens hold i Sk. 1946 før sammenlægningen med Tårnet. Hans store bogsamling kom mangen en k-skakspiller til gode i de år. Frits Justesen var foruden fast deltager i klubbens turneringer også aktiv i pensionistafdelingen torsdag eftermiddag. Æret være Frits Justesens minde.
Tilbage
Om sidenKontaktSitemap © 2005 DSU 6. hovedkreds