Denne runde blev tirsdag aften ramt af snevejret. Det betød en række udsatte kampe, med de efterfølgende uheldige konsekvenser det får for klubbernes planlægning. Jeg håber dog, at vi hurtigst muligt kan få alle kampene afviklet.
Resultaterne i uge 5 blev:
| Mesterrækken: | ||
| Nordre II | 7 - 1* | Århus/Skolerne IV |
| Skødstrup II | udsat | Rokaden |
| VRS | 5 - 3* | Nordre III |
| Åbyhøj | 6 - 2 | Silkeborg II |
| A-rækken: | ||
| Aros | udsat | VRS II |
| Rokaden II | 3½-4½ | Randers II |
| SK 1968 IV | 4 - 4 | Hinnerup |
| Skanderborg II | udsat | Mårslet |
| B-rækken: | ||
| Randers III | 5½-1½1 | Hinnerup II |
| SK 1968 V | 5 - 3 | Malling |
| Skanderborg III | udsat | Åbyhøj II |
| Viby II | udsat | Silkeborg III |
| C-rækken: | ||
| Skødstrup III | udsat | SK 1968 VI |
| VRS III | 4 - 4 | Skanderborg IV |
| D-række I: | ||
| Hadsten | 1½-3½ | Tjele |
| Rokaden III | 2½-2½* | Rokaden IV |
| D-række II: | ||
| Skødstrup IV | udsat | Hørning |
| Århus/Skolerne V | udsat | Viby III |
Bemærkninger:
* Resultatkortet er endnu ikke modtaget.
1 Både Randers og Hinnerup stillede med 7 spillere og taber på bræt 8.
Et enkelt kort i denne runde blev sendt til den forrige turneringsleder(!) og var desuden ikke forsynet med et frimærke. Jeg vil gerne bede klubberne om at sørge for at gamle resultatkort smides ud, og selvfølgelig også at man sørger for at frankere forsendelsen.
Skulle man være løbet tør for resultatkort, kan der downloades her:
Resultatkort, forside
Resultatkort, bagside
Status for de udsatte kampe:
Følgende kampe er pt. programsat:
16. februar
A: Aros - VRS II
2. marts
A: Skanderborg II - Mårslet
B: Viby II - Silkeborg III
D2: Århus/Skolerne V - Viby III
Jeg vil gerne bede holdledere/klubformænd for de resterende kampe om hurtigst muligt at få planlagt spilledage. Kampene skal spilles inden sidste runde i uge 11.
Oprykning/nedrykning og mulig ny struktur for turneringen for 2010/2011:
Som bekendt skal det på de kommende hovedkredsmøder i 6. og 9. hovedkreds afgøres, om de to hovedkredse skal lægges sammen. Derudover har 7. hovedkreds forespurgt om muligheden for at indgå i fælles mesterrækker i den nye hovedkreds. Allerede i efteråret blev der her i hovedkredsen vedtaget et regelsæt for hovedkredsturneringen som skal træde i kraft, hvis en sammenlægning vedtages. Dette regelsæt medfører følgende struktur:
2 mesterrækker á 8 hold, hvor 6. HK får ialt 7 deltagende hold. Der vil være 3 oprykkere til 2. division.
2 A-rækker á 8 hold, hvor 6. HK får ialt 10 deltagende hold.
B-rækkernes sammensætning er ikke helt fastlagt. Der kan blive mulighed for at der spilles med 4-mands hold og at der således kan blive adskillige rækker med 8 hold.
Alle rækkeinddelinger vil selvfølgelig blive lavet med størst mulig geografisk hensyntagen.
Konkret betyder dette altså, at der vil blive ét hold færre i mesterrækken, hvilket man besluttede skulle betyde, at der kun er ét hold der får mulighed for at rykke op fra A-rækken. A-rækkens vinder skal desuden igennem en kvalifikationskamp mod et hold fra Mesterrækken. Jeg var desværre ikke til stede, da man vedtog dette regelsæt, og kan derfor ikke redegøre for begrundelsen for denne beslutning. Skulle gruppeinddelingen foretages lige nu, vil inddelingen i M- og A-rækken se således ud:
M:
Én nedrykker fra 2. division
Nr. 2 i mesterrækken
Nr. 3
Nr. 4
Nr. 5
Nr. 6
Nr. 7 / Vinder af A-rækken
A-rækken:
Nr. 7 i M /Vinder af A
Nr. 8 i M
Nr. 2 i A-rækken
Nr. 3 i A
Nr. 4 i A
Nr. 5 i A
Nr. 6 i A
Nr. 7 i A
Nr. 1 i B
Nr. 8 i A / Nr. 2 i B
Ekstra nedrykning fra 2. division vil betyde en ekstra nedrykker fra M- og A-rækken, som vi allerede kender det i dag, mens det vil betyde en nedrykker mindre, hvis der ikke kommer nogen nedrykker fra 2. division.
Se den komplette plan for fordelingen her.