Så mangler kun én runde i årets turnering. Da 2. division samtidig spillede sidste runde i går, ligger det fast hvor mange op- og nedrykningspladser der spilles om.
Ingen af 6. HKs hold i 2. division rykkede ud i år. Dette vil normalt medføre færre nedrykkere ned gennem vores rækker, men da Århus/Skolerne trak deres hold fra 1. division, rykker de helt ud af divisionsturneringen og vil derfor umiddelbart skulle indtræde i mesterklassen næste år.
Lige nu tegner sig følgende billede af op og nedrykning før sidste runde:
Mesterrækken:
Oprykker: Nr. 1 - Skanderborg II
Nedrykkere: Nr. 7 og 8 - Nordre III og VRS
Sidste rundes spilles i Skødstrup tirsdag den 13. marts
A-rækken:
Oprykkere: Nr. 1 og 2 - SK 1968 og Randers II
Nedrykker: Nr. 7 - Skanderborg III
Sidste runde spilles hos VRS mandag den 12. marts
B-rækken:
Oprykkere: Nr. 1 og 2 - SK 1968 V og Silkeborg III
Sidste runde spilles hos SK 1968 mandag den 12. marts
D-rækkerne føres lige nu af:
D1: Randers III (sidste runde hos Hinnerup tirsdag den 13. marts)
D2: Rokaden II (sidste runde hos Rokaden tirsdag den 13. marts)
D3: Hinnerup III (sidste runde hos Hadsten mandag den 12. marts)
Vi har desværre oplevet en del tekniske problemer i denne sæson, hvilket hænger sammen med at vi ikke længere har haft nogen support på hjemmesiden/turneringssystemet. I den seneste uge er der dertil tilstødt det problem, at min turneringsleder-email ikke længere virker. Jeg har desværre ingen mulighed for selv at rette dette. Da indberetning af resultater i D-række II ikke har fungeret i denne sæson og har skullet indberettes via mail (eller indsendes med posten på gammeldags vis) bedes man bemærke at min mailadresse steen@krabbemail.dk skal benyttes til dette i forbindelse med sidste runde.
Alle klubber ønskes et godt fællesstævne i sidste runde.